Befrielsen.
I skrivende stund har vi for nyligt markeret 70 års dagen for D -
dag, indvationen i Normandiet.
Nogen kom udefra og kæmpede en kamp, med det resultat at de
besatte lande og folk blev befriet fra tyskernes besættelsesmagt.
Ved egen hjælp kunne de ikke klare det, uanset hvor meget de
kæmpede, og hvor gerne de end ville.

Jesus havde en slags D - dag. Han kom udefra og kæmpede en
kamp for os, med det resultat at vi blev befriet fra dødens og djævelens
magt. Ved egen hjælp kunne vi ikke klare det, uanset hvor
meget vi ville kæmpe, og hvor gerne vi end ville.
Men alle tror jo ikke på Jesus, og vil ikke erkende at han - og kun
han - kan give os den frihed.
Det ændrer ikke ved faktum. Det er sket, historisk, i virkeligheden.
Evangeliet handler om, hvad Jesus gjorde, ikke først og fremmest
hvad der sker i mig. Det handler ikke om, hvad vi føler / hvad vi
bryder os om / hvad vi har det godt med.
Som hvis nogen ville sige om D - dag, at det er for usandsynligt,
og det bryder vi os ikke om at høre om, så ændrer det ikke ved
det faktum, at det er sket og de blev befriet.
Og selvom nogen ville sige om Jesus, at det er for usandsynligt,
og Bibelen passer slet ikke ind i vores tid, så ændrer det ikke ved
det faktum, at Jesus har sat os fri.

Han har sat OS fri! og han rækker endda dagligt sin hånd frem til
os og spørger: Skal vi følges?
Det fantastiske er så at vide, og mærke, at "rækker vi hånden ud"
fordi vi gerne vil følges med Jesus, kan vi være fuldstændig sikre
på, at han aldrig vil slippe os eller forlade os. Han vil passe på os
HVER dag, og give os hvad vi har bedst af, - fordi han elsker os,
fordi vi ikke bare er en flok mennesker, fordi vi hver især er hans
øjesten. Du og jeg er helt særlig værdifulde. Derfor satte han dig
og mig fri. TAK JESUS for din D - dag !
                                                                    Ida Dørken