Eftertanke
Gud greb ind – ingen druknede!
I sommerferien 2005 var vi på bibelcamping på Bornholm.
Jeg var gået i vandet sammen med 15 kirkefremmede teenagere ved en
af Danmarks skønneste badestrande. Der var ingen sten, men dejlig
blød sandbund. Der var pålandsvind og nogle herlige bølger, så vi havde
det rigtig skønt,
- lige indtil understrømmen rev sandet væk under de fleste af os. De
som var længst ude, skreg om hjælp, og da det gik op for mig, at deres
råb ikke var for sjov, men at de kæmpede for livet, svømmede jeg de få
meter ud til dem. Efter nogen tid kom de fleste ind på land.
Selv havde jeg en teenager på hver side af mig.
Drengen på min ene side var personlig kristen, men pigen på min anden
side var ikke en personlig kristen.
Hun var på bibelcamping for at være sammen med vennerne, og havde
udtrykt at hun ikke ville tro på Jesus.
Mens vi kæmpede imod bølgerne tænkte jeg på Johs. 5,24 hvor Jesus
siger: ”Den, der hører mit ord, og tror ham, som har sendt mig, har evigt
liv.” Jeg var hel tryg i, at hvis jeg døde, så ville jeg komme i Himlen, selv
om jeg gerne ville have mere tid her på jorden.
Men det ville være svært at leve med, at pigen ved min side ville gå fortabt,
- hun måtte ikke drukne! Flere gange sagde hun: ”Jeg drukner nu,
jeg kan ikke mere, jeg drukner.”
Skiftevis råbte jeg: ”Svøm alt hvad du kan” mens jeg skubbede hende,
og ”Vi er snart inde, bare kæmp videre” Drengen og jeg skiftedes til at
opmuntre hende og hinanden, og endelig nåede vi da også ind, hvor vi
blev modtaget af både Politi og Falck.
Dem fik vi heldigvis ikke praktisk brug for, men vi fik en god snak med
dem.
Nogle dage senere talte vi sammen om, at mens vi kæmpede i bølgerne,
var der faktisk ingen af os, der troede på, at vi ville overleve.
Det var ene og alene Guds indgriben, der reddede os på trods af, at vi
havde dummet os og var gået i vandet under pålandsvind.
Vil du lade Jesus hjælpe dig?
Du er altid velkommen til at kontakte mig.
Kærlig hilsen.
Henrik Dideriksen. Tlf. 3025 4438. Mail. henrik.d@c.dk
