• Forside • Program • Om os • Aktiviteter • Kontakt os • IMU • Artikler / Andagter • Download • Galleri • Links • | ||
Må Jesu lys skinne over dig Jesus siger i Johannesevangeliet 12,46 ”Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket” Nu går vi ind i april måned, og dermed forlader vi for alvor vinteren og går imod sommeren. Dette betyder, at dagene nu for alvor begynder at blive længere og nætterne kortere. Solens frembrud betyder mange ting, træerne blomstrer op, græsset begynder igen at gro, og fuglene kommer atter tilbage og titter i den lyse morgen. Alt dette sker, fordi solen endnu engang skinner og giver liv. Lyset er et helt fantastisk billede på hvordan Guds kærlighed omgiver os. Når solen stiger op om morgenen, skinner den ikke kun et bestemt sted, nej, den stråler så langt som øjet rækker. Jesus bruger dette lys som et billede på hvordan han er kommet for at skinne på alle, og alle de som står frem i lyset og følger Jesus skal blive frelst. Jesus siger ligeledes at hvis vi tror på ham, så skal vi ikke vandre i mørket. Dette er et helt fantastisk billede på, hvordan Jesus går foran os og er lyset for vores sti. Hvis vi har troen på Jesus skal vi aldrig vandre i mørket, fordi Jesus er med os som et lys på vores rejse her på jorden. Derfor er min opfordring til dig der læser dette at tage dig god tid til at mærke lysets varme, og lade det være et billede på at Jesu lys skinner på lige netop dig.
Må Jesu lys skinne over dig, og give dig et glædeligt forår. Skrevet af Christoffer Frøkjær-Jensen:
- |
||