 |
||
| • Forside • Program • Om os • Aktiviteter • Kontakt os • IMU • Artikler / Andagter • Download • Galleri • Links • | ||
- En kendt beretning - En kendt beretning fra Luk 10,38-42 fortæller om, at Jesus var på vandring og 2-3 km uden for Jerusalem kom han til den lille landsby Betania, hvor hans meget gode venner Lazarus, Martha og Maria boede. Dem besøgte han ofte, når han var i Jerusalem. Måske et tiltrængt hvilested i et område med fjendtligt indstillede farisæere og saddukæere. Jesus satte sig ned og talte, uden tvivl om Guds rige. Maria satte sig og lyttede, men Martha var travlt optaget af at sørge for Jesus - med oprydning? rengøring? madlavning? Hun blev vrissen på både Maria og Jesus, fordi hun var alene om alt arbejdet. Det græske ord betyder egentlig, at hun var distraheret af at sørge for Jesus. Det var ikke dårlige ting, hun blev distraheret af, hvem ville ikke gøre alt for Jesus. Men de ellers gode ting bortledte hendes opmærksomhed. Hun ville jo også gerne lytte til Jesus, men der var forskelligt, der kom i vejen, som hun syntes, hun burde gøre. Huset skulle i hvert fald se ordentlig ud. Og hun ville uden tvivl også gerne lave ekstra god mad til Jesus (hun var måske endda byens kogekone, jvf. Joh 12,2, og det ville hun da gerne leve op til). Vi må overveje en ekstra gang, om vi også lader os distrahere af mange gøremål. Vi vil gerne høre og læse Guds ord og holde vores andagt, men kan godt blive distraheret af fornuftige, praktiske ting, som jo skal gøres, af ellers gode og fine ting, som gavner andre og som vi måske endda bliver lidt beundret for. Men også ligegyldige eller ligefrem skadelige ting, som tidsånden påvirker os med, kan distrahere os. Vi er uden tvivl i meget højere grad, end vi selv tror, påvirket af tidsånden, af hvad mange andre gør, hvad der næsten er en selvfølge, og det behøver ikke nødvendigvis at være dårlige ting. Vi kan hver især gennemtænke, om vi har et problem her. Men hvis vi ikke er opmærksomme på det, kan disse ydre ting måske langsomt og umærkeligt sløve vores behov for at lytte til, hvad Gud har at sige os. Det kan endda være, at Gud må gribe til kraftige virkemidler for at vække os i den gradvise indslumring. Meget kan være ganske vigtigt, men ét er nødvendigt: at give sig tid til at sætte sig og lytte til Jesus og bede til ham. Torben Poulsen |
||