• Forside • Program • Om os • Aktiviteter • Kontakt os • IMU • Artikler / Andagter • Download • Galleri • Links • | ||
- Når man fristes "Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, fødder den død." Jakobs Brev 1, 14-15 Jakob taler her om den onde i verden og de fristelser vi står overfor. I en nyere oversættelse (Bibel App'en) står der: "Når du bliver fristet, er det, fordi du bliver tiltrukket af noget, som du i virkeligheden har lyst til. Giver du efter for fristelsen, fører det til synd, og synden fører i sidste ende til død." Jakobs Brev 1, 14-15. Jeg er startet på en ny uddannelse og møder her alle mulige forskellige måder at være ung og menneske på, dog har jeg til gode i min nye klasse, at møde nogen som er troende eller som kender til troen. Og jeg føler derfor stor fristelse til at holde min tro og budskabet om evangeliet for mig selv, fordi jeg er bange for at møde uforstående, fordomme og eksklusion. Men det kan jo ikke siges mere tydeligt, hvad det har af konsekvenser, end der står i disse vers, konsekvenser som langt overgår min frygt. Dagmar Bech Thun Madsen
|
||