Guds gode gerning.

I Johs. Ev. Kap. 13 fortælles, at Jesus den sidste aften før sin død
samlede sine disciple og før måltidet begyndte at vaske deres fødder.
Hvordan han gør klar til sin gerning med vandfad, håndklæder o.s.v. er
skildret så levende, at vi endnu fornemmer den overraskelse, det var
for dem, at Jesus sådan påtog sig en ydmyg tjeners skikkelse overfor
dem. Peter protesterer da også, da turen kommer til ham, men Jesus
siger, at kun sådan kan de have fællesskab med hinanden. Det er ikke
os, men det er ham, der skal fjerne vor urenhed. Så slår Peter om: Så
må du ikke blot vaske mine fødder, men hele mig! siger han. Det fortæller,
at vi er helt afhængig af Jesu gerning med os, hans tilgivende
kærlighed, hans død i vores sted og dåben, som netop sker på grundlag
af hans fuldbragte offer, hvis rensende magt her tilsiges os, hver
især. Vi er både købt og døbt. Tænk, at det kan være så svært blot at
sige Ja til Jesus og hans gode gerning med os!
Det er vel også, fordi vi hele tiden synes, at der kommer noget i vejen i
vort forhold til ham. Vel, så må vi gå ind under hans fortsatte gerning,
bøje os ind under hans behandling i selverkendelse og tillid. Jesus
sagde under fodvaskningen: ”Den, som er badet, er allerede ren og
behøver kun at få vasket fødderne.” Dette billedsprog betyder, at vi
virkelig må tro, at vi er Guds børn på grund af hans tilsagn i dåb og
forkyndelse. Hvad der så hænger ved os på vor færden ”hen ad vejen”,
vil han da gøre os fri af. Det sker i det daglige og ugentlige! møde
med ham i bønnen, -ja, og ved nadverbordet. Og så er det i hvert fald
ikke vore følelser ved det, der betyder noget, men blot en stille tak. Vi
vil jo tit ”måle” vort forhold til Gud på, hvad vi føler, og have ligesom et
åndeligt termometer.
Jeg har arvet en gammel slidt bog, som jeg sommetider må åbne igen,
den gamle A. Fibiger: ”Frelsens vished.” Han fortæller her bl. a., at han
engang førte en sådan urolig ung mand hen til sit vindue på 3. sal og
spurgte ham, om han ikke mente, at et termometer, som blev kastet ud
derfra, ville knuses. Jo da, mente den unge. Så kast da dit åndelige
termometer ned herfra! sagde præsten, og han føjer til: Lykkelig den,
der slet ikke regner med noget hos sig selv, heller ikke sine mangler,
når det gælder forholdet til Gud.
”Jeg er vis på, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre
den.” (Paulus).
Henry Vestergaard
pastor emeritus