Det nye år
At stå foran noget nyt og ukendt, kan godt gøre mig lille
og måske rådvild. Jeg vil så gerne vide, hvad der står
omme på næste side i min livsbog. Ja egentlig også på
sidste side!
Men det har Gud i sin uransagelige visdom - og kærlighed
- ikke indviet mig i. Det som han derimod har gjort er,
at han har givet mig én at følges med. Ikke én eller anden,
men Jesus. Han som selv er vejen, vil gå foran og
lyse for mig, så jeg ikke behøver at tage fejl af vejen til
Himlen. Uanset hvad der gemmer sig i det nye år, så vil
Jesus både vise mig vejen og følges med mig. Det giver
tryghed.
Så ved jeg godt, at selv om året er nyt, er jeg det ikke.
Jeg må også i det nye år kæmpe mod de gamle synder.
Ja det må jeg til min dødsdag. Satan nedlægger ikke
våbnene. Men ham, der har vundet den afgørende sejr
over Satan, gør heller ikke. Jesus vil også i det nye år stå
der med sine naglemærkede hænder og vise nåde til den
synder, der vender sig til ham. Også i det nye år kan vi
gøre stiftsprovst Jacob Paulli’s ord til vore, Hjemlandstoner
nr. 58:
Men bygger jeg på korsets gåde,
så svarer han, på hvem jeg tror:
”Det nye år, min gamle nåde
vil også gå i samme spor.”
Så må vi gå ind i året, ind i alt det ukendte i tillid til, at vor
korsfæstede og opstandne Mester vil gå foran.
Gud i vold!
Ole Dahl
