• Forside • Program • Om os • Aktiviteter • Kontakt os • IMU • Artikler / Andagter • Download • Galleri • Links • | ||
ET I KRISTUS. Sommeren er ovre, og vi går mørkere tider i møde, hvor vi må tænde lys i lamperne for at kunne se. Forhåbentlig har vi alle haft gode oplevelser hen over sommeren. Måske i smuk natur, måske mest blandt kristne brødre og søstre. Vi kan fortvivle over, at det ser ud til, at vi bliver færre i vores missionshus. Det er også trist, men vi må takke Gud for, at Han er den samme altid og virker alle steder. Vi kan glædes over på ferien at møde kristne, hvor vi mindst venter det. Så kan man blive helt varm om hjertet. Vi er alle èt i Kristus. Det er også vore brødre og søstre – vi er mange – og bliver forhåbentlig flere – og mødes i evigheden engang. Så giv ikke op. Vi må bede om at Gud, ved sin nåde, vil bevare os, og bede om at mange flere må nå til omvendelse. I kirkebønnen ved alteret i forbindelse med nadveren hedder det: RENS OS FRA SYND, OG STYRK OS I DET EVIGE LIVS HÅB. GIV OS AT VOKSE I KÆRLIGHEDEN, OG LAD OS MED ALLE TROENDE BLIVE ET I DIG, LIGESOM DU ER ET MED FADEREN. Vi må takke Gud for dem vi har, i stedet for at fortvivle over hvad vi ikke har. Lev Jesus nær. Lev af Hans ord. ”Guds ord er en lygte for vor fod, et lys på vor sti.” Jesus er med os, hvis vi giver Ham lov. Og tak Gud for, at vi ikke kan se hele vejen på en gang, men være trygge i at Jesus vil følge os hele vejen hjem. Han elsker os så højt, at Han aldrig ønsker at slippe os. Gud lad os leve af dit ord, som dagligt brød på denne jord, og før dermed fra grådens dal, os hjem til Himlens frydesal. DDS 353 Birthe Andersen
|
||